Om Lunaudio


Mange års erfaring med lydudlejning

Lunaudio tilbyder professionel lydudlejning til fester, events, konferencer og koncerter.

Vi hjælper dig med at leje det rigtige lydudstyr, og vælge de rigtige mikrofoner, højttalere og mixere til dit arrangement.

 

Valg af højttalere:

Når du skal vælge højtalere, skal du først og fremmest overveje hvilket type arrangement, der er tale om. Det kan for eksempel være talere, livemusik, DJs eller filmfremvisning.

Ved livemusik og tale er der levende mikrofoner i brug, som stiller krav til højtalernes kvalitet, så den ønskede lydstyrke kan opnås uden at opleve ubehagelige feedbacklyde eller støj.

Der er forskel på de forskellige højtalere i forhold til hvor langt lyden kan række. Hvor højt dine højtalere er placeret har også indflydelse. Derfor er det vigtigt at størrelsen på publikum og areal bestemmes.

Det nødvendige antal højttalere varierer også fra opsætning til opsætning.

Det kan tit være en udfordring at skabe en opsætning som ikke fylder visuelt i lokalet, da mange højtalere ikke er bygget med æstetik for øje. Der findes rigtig mange fantastiske højttalere på markedet, og en lydteknikker vil kunne hjælpe dig med at finde de rigtige.

Valg af mikrofoner:

Skal du bruge mikrofoner til dit arrangement er der også flere ting der skal overvejes. Til talearrangementer står valget mellem headsets, trådløse- eller kablede mikrofoner. Det er klart at de trådløse løsninger giver større frihed til at bevæge sig, og samtidigt skaber det mindre kabelrod på scenen.

Som udgangspunkt bør man til talearrangementer vælge headsets til talere med længere sekvenser, og trådløse mikrofoner til for eksempel publikumsspørgsmål, korte indlæg eller lignende.

Mange af vores kunder spørger til diskrete knaphulsmikrofoner (som denne), og disse fungerer fint til studie eller optagebrug – men kan ikke anbefales til ”live” brug da de der meget følsomme. Af samme grund ser man eksempelvis altid headset på værterne i liveshows på TV og lignende.

Til livemusik og sang findes et utal af mikrofoner som alle er ”gearet” til hver deres formål. Som regel specificerer artisterne selv hvad de har brug, men hvis ikke, så kan en tekniker hjælpe med at finde frem til de rigtige mikrofoner.

 

https://vimeo.com/190232094

Valg af mixer

Er der flere forskellige lydenheder til dit arrangement, har du brug for en mixer. Mixeren udgør den kontrolenhed som styrer lyden ind fra mikrofoner, instrumenter og computere – og ud i højtalerene.

Antallet af kanaler ind og ud er afgørende for valget af mixer. Hver selvstændig lydenhed skal have sin egen kanal, og mixeren kan derfor vælges ud fra dette.

Der skelnes typisk mellem analoge og digitale mixere. Som udgangspunkt kan det siges, at de digitale mixere kan arbejde mere alsidigt, hvor de analoge mixere til gengæld er billigere, og kan bruges til mindre krævende opsætninger.

Læs om hvordan vi arbejder med lyd som fagområde.

 

Lydudlejning og projektledelse:

Vi går grundigt til værks i de indledende forberedende faser, således at der er så få ubekendte som muligt på selve arrangementsdagen. På den måde kan du være tryg og fokusere på dit arrangement i stedet for teknik.

Ring til os på 71 99 10 20, og tal dit arrangement igennem med en tekniker – så kommer vi med vores bud på hvordan opgaven kan løses.